J
Serviceeftersyn – hold din bil ved lige med regelmæssigt serviceeftersyn
Er det ved at være tid til at få et serviceeftersyn på bilen? Hvis du vil sikre din bil de bedste forudsætninger, er det vigtigt, at du regelmæssigt får foretaget et serviceeftersyn. Det sikrer dig nemlig, at din bil bliver vedligeholdt, så der er mange flere kilometer i den.
Er du i tvivl, om det er ved at være tid til et serviceeftersyn? Eller leder du efter et værksted, der kan give din bil lidt opmærksomhed? Hos Gunner Due Biler står vi klar til at hjælpe. Du kan læse mere om serviceeftersyn her på siden.
Få et serviceeftersyn i topklasse hos Gunner Due Biler
Vi ved, hvor vigtigt det er for din bil at få et serviceeftersyn med jævne mellemrum. Vi har derfor specialiseret os på området. På den måde kan du trygt overlade din bil i vores kyndige hænder.
Vi sørger for at gennemgå din bil fra top til tå. Her sikrer vi os, at alt fungerer, som det skal. Gør det ikke det, har du selvfølgelig også mulighed for at lade os udbedre problemet. Book tid allerede nu til din bils serviceeftersyn.
Hvad er et serviceeftersyn?
Et serviceeftersyn er ikke det samme som et bilsyn. Et bilsyn sikrer, at din bil er sikker. Derudover bliver det også undersøgt, hvor meget den forurener, og om den lever op til grænseværdierne. Et bilsyn er obligatorisk. Det er derfor ikke noget, du kan slippe udenom.
Et serviceeftersyn er ikke obligatorisk. Det betyder dog ikke, at det er en god idé at fravælge. Tværtimod kan det være en rigtig god idé at få udført regelmæssigt. Med et serviceeftersyn bliver din bil nemlig gennemgået på flere forskellige parametre.
Med et serviceeftersyn på din bil bliver alle vitale dele gennemgået. Her bliver det vurderet, om der er skader eller slid, der gør, at nogle dele snart skal udskiftes eller repareres.
Derudover får du også tjekket diverse væsker, som din bil bruger. Det er blandt andet olie, kølervæske og sprinklervæske.
Kan det betale sig at få foretaget et serviceeftersyn?
Det korte svar er: Ja, det kan helt klart betale sig at få lavet et serviceeftersyn på din bil regelmæssigt. Det sikrer dig nemlig, at problemer bliver opdaget i tide, før det går helt galt.
Vælger du at droppe det regelmæssige serviceeftersyn, kan det betyde, at problemerne udvikler sig. En slidt tandrem kan for eksempel gøre betydelig skade på bilen, når det udvikler sig til en sprunget tandrem.
Det er ikke sjovt, og det kan være en dyr omkostning at få repareret. Betydeligt dyrere end hvis du havde fået skiftet den, inden det gik galt.
Med et serviceeftersyn formår du derfor at finde problemområderne, inden de udvikler sig til større skader. Et serviceeftersyn kan også være med til at give dig et overblik over, hvornår det snart er tid til at få udskiftet eller repareret forskellige dele. På den måde er du mere forberedt på fremtidige omkostninger på bilen.
Du opretholder din garanti
En anden fordel ved at få foretaget det regelmæssige serviceeftersyn er også, at du opretholder din fabriksgaranti på bilen. Der er nemlig krav til, at du servicerer din bil inden for bestemte intervaller, hvis garantien skal holde.
Har du en ældre bil, der ikke længere er dækket af en fabriksgaranti, er det dog stadig en god idé at få udført servicetjekket. Det er jo netop med alderen, at der er større risiko for, at der sker skader på din bil. Du kan derfor opdage dem i tide, før det udvikler sig til en større og mere omfattende skade.
Hvor ofte skal min bil have et serviceeftersyn?
Det er meget forskelligt fra bil til bil, hvor ofte den skal have et serviceeftersyn. Du kan dog finde oplysningerne i din servicebog. Her vil der typisk være angivet et antal kilometer. Det kan for eksempel være 10.000 kilometer.
Det betyder, at du skal have foretaget et serviceeftersyn på din bil for hver 10.000 kilometer, den kører.
Kører du ikke særligt meget om året, er der dog en årsangivelse, der træder i kraft. Det kan for eksempel være hvert eller hvert andet år. Lad os antage, at det er hvert andet år for lige netop din bil.
Det betyder altså, at du skal have foretaget et serviceeftersyn enten efter 10.000 kilometer eller 2 år – afhængigt af, hvad der forekommer først.
Lille eller stort serviceeftersyn på bil – hvad skal jeg vælge?
Når du skal have et serviceeftersyn, kan du typisk vælge imellem et lille og et stort serviceeftersyn. Forskellen ligger i, hvor mange punkter på din bil der bliver gennemgået. Ikke overraskende er der flest punkter på det store serviceeftersyn.
Om du skal vælge det lille eller store serviceeftersyn vil afhænge af den enkelte bil og den enkelte situation. Der kan for eksempel være forskel på, hvilke punkter der er krav om, at der gennemgås fra producentens side. For at opretholde garantien kan der for nogle være brug for et stort serviceeftersyn, mens andre kan nøjes med et lille.
Det kan også variere fra gang til gang. Hos Gunner Due Biler kommer vi dog gerne med vores anbefaling til, hvad der er den mest optimale løsning i dit givne tilfælde.
Serviceeftersyn og priser – hvad koster et serviceeftersyn på bil?
Prisen på serviceeftersyn vil variere fra bilmodel til bilmodel. Der kan være forskel på, hvor omfattende det er at lave et serviceeftersyn, hvorfor priserne er forskellige.
Derudover er der selvfølgelig også forskel på, om du har behov for et lille eller stort serviceeftersyn. Hos Gunner Due Biler har vi dog konkurrencedygtige priser på serviceeftersyn. Vi kan derfor helt sikkert give dig en god pris.