Om Gunner Due Biler A/S
Gunner Due Biler A/S’s historie starter helt tilbage i 1960 hvor firmaet blev grundlagt.
Oprindeligt var firmaet en vognmands forretning, som udførte transport opgaver primært over hele Sjælland. Dernæst startede en brugtvognshandel, hvorefter der kom forskellige daværende nye bilmærker til, såsom Trabant, Wartbourgh, Hillmman, Commer lastbiler og Peugeot. Alle disse mærker blev opsagt da firmaet erhvervede en GM-kontrakt på Vauxhall og Bedford.
I 1973 udvides kontrakten med Opel, hvorefter den engelske linje, Vauxhall samt Bedford, blev nedlagt i Danmark. Dette har medført, at Gunner Due Biler i vore 3 afdelinger, er tæt forbundet med mærket Opel, og vi er eksperter i salg, service, garantiarbejde og salg af tilbehør.
I 1974 erhvervede firmaet kontrakt på salg og service af Mazda biler. Dernæst bliver firmaet fordoblet i 1987, hvilket samtidig giver sig udtryk for et stabilt firma med omtanke for økonomi og gennemsigtighed. I dag sælges og serviceres Mazda fra Køge afdelingen.
I 1991 erhvervede firmaet yderligere kontrakt på salg og service på Suzuki automobiler, som i dag eksisterer i både Køge afdelingen såvel som i Store Heddinge afdelingen.
I 1997 etablerede firmaet afdeling i Store Heddinge i form af udsalgssted på Suzuki og Opel. Gunner Due Biler er således markant repræsenteret på Sjælland, da firmaet i dag dækker fra Odsherred til Rødvig.
Januar 2005 blev starten på forhandlingen af Ford i Roskilde, da Gunner Due Biler overtog forretningen, der er placeret på Københavnsvej 148.
Oktober 2019 overtog vi forretningen og driften af Opel og Citroën i Slagelse på Ndr. Ringgade 1. Vi ser overtagelsen som en naturlig udvikling i vores strategi. Forretningen har en yderst attraktiv placering og begge mærker har mange et bredt model proram som vi glæder os til at vise frem og servicere fremadrettet.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores 4 bilhuse.