GUNNER DUE BILER A/S PRIVATLIVSPOLITIK

Som kunde hos Gunner Due Biler A/S betror du os dine oplysninger.

Denne privatlivspolitik er beregnet som en hjælp til at forstå, hvilke informationer og data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til. Dette er vigtige oplysninger, så vi håber, du vil tage dig tid til at læse dem. Husk, at du altid kan skrive en e-mail til info@gunnerdue.dk  hvis du vil vide mere om hvilke oplysninger, vi har om dig. 

Vores privatlivspolitik beskriver:

  • Hvilke oplysninger vi modtager og indsamler.
  • Hvad dit samtykke indeholder, og hvordan vi anvender disse oplysninger.
  • De valgmuligheder, som vi giver dig, og hvordan du kan få adgang, opdatere og slette oplysningerne. 

Gunner Due Biler  registrerer ikke umiddelbart personfølsomme data om vores besøgende på hjemmesiden eller når vores kunder handler i vores forretninger. Hvis vi gør, vil det fremgå tydeligt i processen. Gunner Due Biler  vil til enhver tid, behandle personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning. Den juridiske enhed, hvor vi indsamler, behandler og passer på dine data, er:

Gunner Due Biler A/S
CVR.: 24257886

Tangmosevej 105
4600 Køge

Telefon: 56653400
E-mail: info@gunnerdue.dk

 

HVORFOR SAMTYKKE OG HVAD VI BRUGER DET TIL

Et samtykke er et dokument, du skal underskrive, for at vi kan få lov til at behandle dine data, eksempelvis din e-mail eller dit telefonnummer. Et lovligt grundlag for behandling af persondata kan også være en aftale, lovgivning eller ud fra en interesseafvejning. Eksempelvis hvis du har underskrevet en slutseddel på en bil eller tegnet en serviceaftale, må Gunner Due Biler også behandle de persondata, du har oplyst i forbindelse med dit køb.

Vi bruger dit samtykke til følgende:

  • Indkaldelse til service og dækskifte.
  • Forbrugerinformation- og kundetilfredshedsundersøgelser.
  • Markedsføring.
  • Nyheder og information om særlige kundefordele hos Gunner Due Biler

Vi lagrer dine data og samtykke, indtil du trækker det tilbage eller i fem år, hvis du ikke har været aktiv. De informationer, du oplyser, er vi forpligtet til at opbevare sikkert, så de ikke kan kompromitteres (af nogen udefrakommende).

Samtykket kan du kun afgive i en af vores forretninger. Her kan du også kalde dit samtykke tilbage. Læs mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke under punkt 4.

Bemærk: Mangler vi dit samtykke, kan vi ikke kontakte dig omkring vigtige serviceindkaldelser og forbrugerinformation, der kan have indvirkning på din bils garanti og vedligeholdelse. Behandling af persondata kræver dog ikke altid et samtykke. Et lovligt grundlag for behandling af persondata kan også være en aftale, lovgivning eller ud fra en interesseafvejning.

 

HVILKE OPLYSNINGER MODTAGER OG INDSAMLER VI

I dette afsnit kan du læse mere om, hvor vi indsamler persondata om dig, hvilke data det drejer sig om, og hvordan vi bruger dem.

Hjemmesider og digitale medier

På vores hjemmesider indsamler vi kun persondata, når du selv giver det til os. Eksempelvis når du booker et service til din bil eller bestiller en prøvetur. Ved at benytte vores hjemmesider accepterer du, at vi indsamler fuldstændigt anonymiserede data om dig.

Online booking af værkstedstider

Når du bruger vores online booking til service og værksted, spørger vi om en række oplysninger, så vi kan give dig den bedste service. Vi spørger om følgende informationer ved kontooprettelse og ved efterfølgende brug af bookingportalen:

  • Dit navn og adresse.
  • Din bils registreringsnummer og information om kilometertal.
  • Din e-mail og telefonnummer

Disse oplysninger bruges til at gøre det muligt at booke tid direkte i vores værksteders arbejdskalender. Vi benytter også din adresse og kontaktoplysninger til at kontakte dig, hvis der er aflysninger eller anden information, der er vigtig for dig at vide i forbindelse med bookningen.

Brug af kontaktformularer ”Kontakt mig” og ”Book prøvetur”

På www.gunnerdue.dk kan du benytte dig af vores kontaktformularerne ”Kontakt mig” og ”Book prøvetur”. Begge steder beder vi om følgende informationer:

  • Dit navn
  • E-mail
  • Telefonnummer

Når du sender dine informationer til os, modtager vi dem i et sikkert kundedatabase system til videre behandling. Herved giver du Gunner Due Biler lov til at kontakte dig via disse informationer, eksempelvis med henblik på booking af prøvetur.

Cookiedata

Vores hjemmesider anvender cookies for at bidrage til at give dig den bedste oplevelse. Cookies er små tekstfiler, der placeres på din computer eller mobiltelefon, når du besøger websites.

Vi anvender cookies til følgende formål:

  • Forbedre din brugeroplevelse og få avancerede funktioner til at virke.
  • Forbedre hastigheden for webstedet.
  • Tillade dig at dele sider med sociale netværk som Facebook o.a.
  • Løbende at forbedre vores hjemmeside til fordel for dig.
  • Teknisk funktionalitet, så vi kan huske dine præferencer.
  • Trafikmåling, så vi ved hvor mange, der besøger vores site og kan dokumentere dette.
  • Annonceafvikling, så vi kan styre, hvor ofte samme annonce vises til den samme bruger og registrere hvor mange, der klikker på den.
  • Adfærdsbaseret individuelt målrettet annoncering, så vi kan vise dig de annoncer, som vi formoder, er mest relevante for dig.

Vi anvender ikke cookies til:

  • At indsamle personligt identificerbare oplysninger.
  • At samle personfølsomme data ind.
  • At videregive personligt identificerbare data til tredjepart.

Levetid og cookies:

Cookies sletter sig selv efter et antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg på vores website.

Sådan sletter du cookies:

Se vejledning her: http://www.minecookies.org/cookiehandtering

Vores egne cookies:

Vi anvender cookies til at få vores website til at fungere korrekt. Det sker f.eks., hvis der tilbydes personaliseringsvalg på websitet, validering af data såsom telefonnummer, betalingsløsninger samt avanceret funktionalitet såsom afstemninger, produktbedømmelser mm.

Tredjeparts cookies:

Vores website omfatter funktionalitet, der leveres af tredjepart. Et almindeligt eksempel er en indbygget YouTube video.

Vores website indeholder en eller flere af følgende, som anvender cookies:

  • Google Analytics
  • Med flere

Deaktivering af disse cookies vil sandsynligvis afbryde de funktioner, der tilbydes af disse tredjeparter

Cookies til sociale medier:

For at du nemt kan ”Like” eller dele vores indhold på sociale medier som Facebook og Twitter, har vi inkluderet deleknapper på vores site.

Vores website indeholder følgende, som anvender cookies:

  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Med flere

Konsekvenserne for privatlivets fred på disse varierer fra netværk til netværk og vil være afhængig af de personlige indstillinger, du har valgt på disse tjenester.

Cookies til andet brug:

Vi afprøver jævnligt nye designs eller funktioner på vores hjemmesider. Vi gør dette ved at vise forskellige versioner af vores hjemmeside for forskellige besøgende og anonymt analysere, hvordan vores besøgende reagerer på disse forskellige versioner. I sidste ende hjælper det os til at tilbyde dig en bedre hjemmeside. Vi bruger cookies til at udarbejde besøgsstatistik, som viser hvor mange mennesker, der har besøgt vores hjemmesider, hvilken type teknologi de bruger (f.eks. Mac eller Windows, hvilket hjælper os med at identificere, om vores hjemmeside fungerer, som den skal for særlige teknologier), hvor lang tid de besøgende bruger på siderne, hvilken side de ser på osv. Dette hjælper os med at forbedre vores hjemmeside. Disse såkaldte analyseprogrammer fortæller os også, på et anonymt grundlag, hvordan folk kom frem vores hjemmeside (f.eks. via en søgemaskine), og om de har været her før. Cookies er meget udbredt inden for online-annoncering. Hverken vi, vores annoncører eller vores reklamepartnere får personligt identificerbare oplysninger fra disse cookies.

Du kan lære mere om online-annoncering på http://www.minecookies.org/cookiehandtering. Du kan fravælge næsten alle reklamecookies på http://www.minecookies.org/fravalg, selv om vi ville foretrække, at du ikke gør det. I sidste ende hjælper reklamer med at holde meget af internettet gratis. Det er også værd at bemærke, at et fravalg af reklamecookies ikke vil betyde, at du ikke vil se reklamer, men blot at de ikke vil blive skræddersyet til dig længere.

Du har måske bemærket, at du nogle gange - efter at have besøgt en hjemmeside - ser et øget antal reklamer fra den hjemmeside, du netop har besøgt. Teknologien bag dette, er gjort mulig ved hjælp af cookies. Vi placerer til tider en såkaldt ”remarketing cookie” under dit besøg. Vi bruger disse reklamer til at vise specielle tilbud og til at opfordre dig til at komme tilbage til vores site. Du kan fravælge disse cookies når som helst som forklaret ovenfor.

 

Ved værkstedsbesøg

Når du skal bruge et af vores værksteder, vil du ved første besøg blive oprettet som kunde i vores kundedatasystem. Her beder vi dig om følgende oplysninger:

  • Dit navn og adresse.
  • Din hjemme- eller postadresse.
  • Dit telefonnummer.
  • Din e-mail.
  • Din bils registreringsnummer.
  • CVR nr.

Producenten/importører modtager dit navn, adresse, evt. telefonnummer og e-mail, bilregistreringsnummer og stelnummer sammen med andre bildata. Dette er f.eks. data vedr. garantireparationer eller andre tekniske oplysninger om din bil.

Ved køb af ny bil

Når du køber en ny bil hos Gunner Due Biler, indhenter vi en række informationer om dig. Alt afhængig af, hvilken bil og hvilket mærke du køber, vil vi indsamle forskellige informationer. Herunder kan du se en liste over, hvilke informationer vi som minimum vil have brug for i forbindelse med køb og salg af bil:

  • Dit fulde navn
  • Bopælsadresse
  • Dit telefonnummer
  • Din e-mail

Herudover kan der også være yderligere informationer, vi skal indhente ved salg og køb af ny bil. Det vil være i forbindelse med finansieringen af din bil igennem en af vores finansieringspartnere. I det tilfælde vil vi yderlige skulle have oplyst eventuelle:

  • Årsopgørelser
  • Lønsedler
  • Andre finansielle informationer

Når du ansøger om finansiering, uanset produktet, vil finansieringsselskabet som minimum altid lave en automatisk profilering ved hjælp af de oplyste persondata. Dette sker i forbindelse med finansieringsselskabet kreditvurdering.

Tracking af udlejningsbiler, værkstedsbiler og demonstrationsbiler m.fl.

Hvis du lejer, låner eller på anden måde overlades en af virksomhedens køretøjer til afprøvning eller brug, skal du være opmærksom på, at der i køretøjet kan være monteret et tracking-system, som indsamler oplysninger om anvendelsen af køretøjet. Derudover er der fra fabrikken i køretøjet monteret et modem, som er aktiveret. Oplysninger om køretøjet og dets anvendelse kan henføres til de oplysninger, vi har indsamlet og behandler om dig.

Vi indsamler følgende oplysninger om køretøjet og dets anvendelse:

  • Køretøjets placering: kan anvendes til at bestemme køretøjets kørselsretning, hastighed, eventuelle anvendte opladningssteder (hvis relevant).
  • Kørselsdata: Hvordan køretøjet betjenes og anvendes (såsom hastighed, brug af accelerator, bremser, sikkerhedsseler osv.).
  • Køretøjsdata: Køretøjets status, ydeevne og diagnostik (herunder kilometertæller, dæktryk, brændstof- og væskeniveauer, batteri, dørlås, advarselsindikatorer, advarsler osv.).
  • Opladningsdata: Hvordan og hvornår batteriet oplades, herunder hastighed og varighed (hvis relevant)
  • Tilsluttede stemmedata: Stemmekommandoer, når du aktiverer stemmegenkendelsessystemet i bilen.
  • Omgivelsesdata: Vejrforhold, trafikforhold, vejoverfladeforhold, trafikskilte og andre omgivelser indsamlet, når køretøjet køres.
  • Rute- og destinationsoplysninger: Herunder anmodninger om søgning efter adresse eller interessepunkt, når du bruger navigationsfunktioner.

Vi bruger de oplysninger, vi indsamler gennem tracking-systemet og modem om dig og anvendelsen af køretøjet til følgende formål:

  • Historik over kørte ture med tid og km
  • Flådestyring og håndtering af biludlejning, herunder fakturering
  • Service og vedligeholdelse af køretøjet
  • For at yde support og besvare forespørgsler
  • Produktkvalitet og udvikling: For at verificere, at en funktion eller tjeneste opfylder sit tilsigtede formål, herunder prognoser, samt at forske i og udvikle nye produkter og tjenester.
  • Vurdere og forbedre kvaliteten af de tjenester, der leveres til dig af os. Vi bruger disse oplysninger til at forstå og forbedre kundeoplevelsen.
  • Udvikle markedsføringsstrategier
  • Komme med anbefalinger og personalisere din oplevelse: vi analyserer, lærer af og bruger oplysninger om din anvendelse af køretøjet, herunder kørselsdata (såsom hastighed og bremsning) og køretøjets placering, til at komme med anbefalinger og levere personlige oplevelser, der er centreret omkring dig og andre kunder.
  • Overholde vores juridiske og lovgivningsmæssige forpligtelser, reagere på juridiske processer eller anmodninger om oplysninger fra offentlige myndigheder eller andre tredjeparter og forhindre og afsløre kriminelle handlinger og bedrageri eller beskytte dine, vores eller andres rettigheder.

Vi kan dele de personoplysninger, vi modtager gennem tracking-systemet og modem:

  • Importører, deres tilknyttede selskaber.
  • Med virksomheder eller andre organisationer, som vi har indgået aftale med om at stille tjenester til rådighed på vores vegne, så som tracking-teknologi, hosting og informationsteknologi
  • Med professionelle rådgivere
  • Med en retshåndhævende myndighed, domstol, tilsynsmyndighed eller tredjepart, hvis vi mener, dette er nødvendigt for at overholde en juridisk eller lovgivningsmæssig forpligtelse, eller i øvrigt for at beskytte vores rettigheder, en tredjeparts eller individers personlige sikkerhed, eller for at registrere, forhindre eller på anden måde adressere bedrageri, sikkerhed eller sikkerhedsmæssige anliggender
  • Hvor det er nødvendigt for at levere tjenesten, kan vi også dele data med leverandøren af tracking-systemet.

Hver modtager af personoplysninger vil anvende disse oplysninger i overensstemmelse med deres politik om beskyttelse af personoplysninger.

 

Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger

Vi opbevarer kun dine oplysninger i identificerbar form så længe, som det er nødvendigt for de i denne politik fremsatte formål. Generelt betyder det, at vi opbevarer dataene i så lang tid, som et af følgende er gældende:

  • Dine oplysninger er påkrævet for at stille et køretøj til rådighed for dig;
  • Dine oplysninger på rimelig vis er påkrævet for at tilfredsstille formålet, hvortil vi indsamlede oplysningerne;
  • Dine oplysninger på rimelig vis er påkrævet for at beskytte og forsvare vores rettigheder eller ejendom eller
  • Vi på anden måde er påkrævet at opbevare dine oplysninger efter gældende lovgivning

Hvem deler vi dine oplysninger med og hvordan?

Som kunde hos Gunner Due Biler A/S deler du ofte nogle informationer omkring dig selv. Det kan være en e-mail eller et telefonnummer. I afsnit 2 kan du se, hvilke informationer du deler med os. Årsagen til, vi deler informationer med tredjepartnere, er flere. For dig betyder det først og fremmest en bedre service. Du får nyttige informationer om service og andre vilkår, der drejer sig om din bil og sikkerhed. Vi kan også nemt indkalde dig til dækskifte, og se hvornår din bil burde komme til service, så du kan beholde din bils fabriksgaranti.

 

Generelt for Gunner Due Biler A/S

Har vi modtaget dine personoplysninger, er vi ansvarlig for at dine oplysninger bliver opbevaret forsvarligt. Alt afhængig af hvilke mærke din bil har, deler vi også dine informationer med den pågældende importør. Herunder kan du se hvilke importører, Gunner Due Biler A/S samarbejder med.

  • Opel og Citroën, KW Bruun A/S
  • Ford, Ford Motor Company Danmark

    Ford Motor Company kan overføre dine personoplysninger til følgende lande uden for EU/EØS: USA
    Dette vil ske på grundlag af følgende overførselsgrundlag:
    Landet er ikke af Kommissionen vurderet, som et land, der sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau af personoplysninger. Ford Motor Company vil derfor sikre, at der er fornødne garantier ved brug af Kommissionens standardkontrakter, som publiceret af Kommissionen eller ved andre kontrakter godkendt af kompetente myndigheder. Du har mulighed for at få en kopi af denne kontrakt/aftale ved at kontakte Ford Motor Company på 
    DPeurope@ford.com

  • Suzuki, Suzuki Bilimport Danmark A/S
  • Aiways Andersen Motors A/S
  • Mazda Motor Danmark A/S

Vi får indsigt i e-mailadresser og navne i forbindelse med kundetilfredshedsundersøgelser på Trustpilot.dk. 

 

Interne IT systemer

Hos Gunner Due Biler har vi også en række interne IT systemer, vi benytter til behandling af kundedata. Disse systemer er altid opdateret og bedst muligt skærmet for hacking og indtrængning udefra. I disse systemer deler vi kundedata på tværs af alle vores forretninger. Den juridiske enhed, hvori du har afgivet dit samtykke, er den samme.

 

Hvordan tilbagekalder jeg mit samtykke?

Ønsker du af den ene eller anden årsag at tilbagekalde dit samtykke, respekterer vi selvfølgelig dette fuldt ud.

Vi er lovmæssigt forpligtet til at kunne tilbagekalde alle informationer, du har givet til os. Også fra samtlige tredjepartnere. For at rette, begrænse eller helt tilbagekalde dit samtykke skal du blot kontakte os på email info@gunnerdue.dk og fortælle os, hvad der skal ske med dit samtykke. Herefter vil vi hurtigst muligt vende tilbage til dig med bekræftelse på ændringen eller sletningen.

Du har krav på at få udleveret alle informationer, som Gunner Due Biler A/S  har opbevaret omkring dig i et struktureret, almindeligt anvendt maskinlæstbart format, således at du kan sende dine personoplysninger til en anden dataansvarlig. Du kan også rette eller begrænse hvilken persondata vi lagrer om dig. 

Du kan klage til Datatilsynet, hvis du mener Gunner Due Biler A/S ikke har overholdt gældende regler om beskyttelse af persondata. Du kan læse mere om klagevejledning her:

 

Klageadgang for forbrugere

Er der sket en fejl, eller er du utilfreds? 

Måtte du have haft en oplevelse hos Gunner Due Biler A/S, der ikke levede op til dine forventninger, bedes du til at skrive til os på info@gunnerdue.dk.  

Vi bestræber os på at svare inden for 24 timer. 

 

Er du ikke tilfreds med vores løsninger, kan du benytte dig af følgende mulighed:

Klager over køb af bil, reparationer og fejl kan rettes til Ankenævn for biler. Deres adresse er Lautrupvang 2, 2750 Ballerup. Find mere information på www.bilklage.dk